CBC Workshop Roskilde

Creative Business Cup kommer til Roskilde

Creative Business Cup er i år vært for en række spændende workshops. En af dem finder sted i Roskilde torsdag d. 2. juni, i tæt samarbejde med Vækstfabrikken Roskilde, erhvervsFORUM Roskilde og RUC, med fokus på oplevelsesøkonomi. Arrangementet er for dig med en spirende iværksætter i maven og til dig som sidder med en konkret forretningsidé og har brug for et ekstra boost.

Oplevelsesdesign med gennemslagskraft

Oplevelsesøkonomi og design er i dag meget mere end et buzz-ord. Det er dybt integreret i erhvervslivet og har stor betydning for den danske samfundsøkonomi. Men hvad er en god oplevelse? Hvor adskiller dit design sig fra dine konkurrenters, og hvordan får du formidlet, at du og din virksomhed eksisterer? 

Program

- Velkomst ved Creative Business Cup
- Startup Talk v. Doug Costello, Founding and Managing Director, TEDxKEA
- Workshop: Value canvas - Skab maksimal kundeværdi
- Workshop: Salg, netværk og relationer 
- Startup Talk v. Lars Skjoldby v. Skjoldby & Co
- Aftensmad, øl og networking
 

Hvad kommer der til at ske?

Til workshoppen arbejder vi med din forretningside for at give dig et ekstra boost. 
Vi kommer til at arbejde med hvordan du får tilpasset dit produkt el. løsning til markedet, hvordan du kan arbejde med growth hacking og hvordan du kan arbejde struktureret med kundevalidering. Vi inviterer også lokale startups ind til at fortælle om deres iværksætterrejse og do’s and don’ts, så du kan lade dig inspirere. Workshoppen er en blanding af oplæg, debat, individuelt arbejde og sparring.

Tid og Sted

Arrangementet afholdes hos Musicon, Rabalderstræde 1, 4000 Roskilde, fra kl. 15.00 - 20.00. Vi sørger for aftensmad, inspirerende rammer, networking og en masse spændende mennesker.

Hvem kan deltage?

Arrangementet er for dig, der ønsker at spidse din idé ekstra til, øge din forretningsforståelse og udvide dit professionelle netværk. Arrangementet skal bane vejen for at du får en bedre og skarpere forretningsforståelse.

Tilmeld dig i dag

Arrangementet er gratis, men med begrænset antal pladser – tilmeld dig allerede i dag

Vi glæder os til at se dig!